N ÆS T VED SYGEHUS REGION SJ ÆLL AND Næstved Sygehus Næstved Sygehus er et af de to specialsygehuse i Region Sjælland. Næstved Sygehus er et af Region Sjællands mest specialiserede sygehuse og varetager specialiseret behandling på en lang række sygdomsområder inden for kræftsygdomme, strålebehandling og andre medicinske og kirurgiske sygdomme. Sygehuset tilbyder samtidig udredning og behandling for patienter fra nærområdet, hvor behandlingsbehovet ikke er akut. Næstved Sygehus dækker alle medicinske sygdomsområder inden for planlagt og ambulant behandling. På Næstved Sygehus er der derudover en døgnbemandet skadestue. Næstved Sygehus er arbejdsplads for rigtig mange mennesker. Et godt arbejdsmiljø er forudsætningen for at kunne levere god kvalitet i undersøgelse, behandling og pleje. Næstved Sygehus har fokus på faglighed og kerneopgaverne i det kliniske arbejde, herunder også forsknings- og udviklingsopgaver, og produktivitet. Som en videnstung arbejdsplads har Næstved Sygehus et særligt ansvar for og engagement i at uddanne sundhedsprofessionelle og bidrage til den sundhedsvidenskabelige forskning, der for eksempel kan udvikle nye og bedre behandlingsmetoder. Behandlingstilbud på Næstved Sygehus i dag Næstved Sygehus har en lang række behandlingstilbud til forskellige patientgrupper. De mest almindelige tilbud beskrives nedenfor, mens de mere specialiserede og regionale behandlingstilbud uddybes i afsnittet »Specialiserede behandlingstilbud«. Ortopædkirurgiske sygdomme (led- og knoglekirurgi) Led- og knoglekirurgi på Næstved Sygehus omfatter bl.a. udskiftning af hofte- og knæled, samt kikkertundersøgelser af knæ og skuldre. Mange sygdomme behandles ambulant samme dag. Medicinske sygdomme Sygehuset behandler patienter med hjertesygdomme, sukkersyge, lungesygdomme og ældresygdomme. Udredning og behandling sker både ambulant og under indlæggelse. 97
Del
Print
Download PDF fil