NYKØBING F. SYGEHUS REGION SJ ÆLL AND Nykøbing F. Sygehus Nykøbing F. Sygehus er et af Region Sjællands fire sygehuse, hvor borgere kan modtage både akut og planlagt behandling, enten ved at være indlagt patient eller som ambulant dagpatient. Sygehusets mål er at have de nødvendige kompetencer til at diagnosticere, behandle og pleje de mest almindelige sygdomme, som befolkningen fejler. Borgerne i nærområdet skal opleve, at Nykøbing F. Sygehus er det mest kompetente til at udrede og behandle patienter med almindelige sygdomme. Det betyder, at sygehuset har særlig fokus på det store antal patienter, der har flere sygdomme på samme tid, ofte med komplekse problemer til følge. Nykøbing F. Sygehus arbejder målrettet for: • Høj kvalitet og patientsikkerhed inden for udredning og behandling • Hurtig udredning og behandling af akutte patienter • En høj grad af sammenhæng og koordinering af patientforløb på tværs af specialer og sektorer • At inddrage patienterne i eget forløb med henblik på at sikre den bedst mulige oplevelse for både patienter og pårørende Nykøbing F. Sygehus er arbejdsplads for rigtig mange mennesker. Et godt arbejdsmiljø er forudsætningen for at kunne levere god kvalitet i undersøgelse, behandling og pleje. Nykøbing F. Sygehus prioriterer faglighed og kerneopgaverne i det kliniske arbejde, herunder også forsknings- og udviklingsopgaver. Som en videnstung arbejdsplads har Nykøbing F. Sygehus et særligt ansvar for og engagement i at uddanne sundhedsprofessionelle og bidrage til den sundhedsfaglige forskning, der for eksempel kan udvikle nye og bedre behandlingsmetoder. Sygehusledelsen for Nykøbing F. Sygehus ønsker at bevare og udvikle Nykøbing F. Sygehus som et attraktivt og moderne sygehus, der har høj kvalitet og kontinuitet i det enkelte patientforløb i højsædet. Målet er et patientforløb, der er godt, sikkert og optimalt koordineret uden unødvendig ventetid. Patienten er i centrum og skal opleve inddragelse, tilgængelighed, opmærksomhed, klar information og opfølgning. Samarbejde med kommuner og praktiserende læger prioriteres højt for at undgå uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. 73
Download PDF fil