FÆLLES OM BEDRE SUNDHED SUNDHEDSAFTALE I REGION SJÆLLAND Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre borgere, flere borgere med kroniske sygdomme og unge med psykisk mistrivsel. Der skal findes nye fælles løsninger, uden tilførsel af flere ressourcer. Vores fælles arbejde med at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum har betydet en styrket dialog, bedre kommunikationsveje, mere fælles dokumentation og udviklingsindsatser på sundhedsområdet mellem de 17 kommuner, praksissektoren og Region Sjælland. Sundhedsaftalen er den tredje i rækken. Sundhedsaftalen har udviklet sig fra at være en rent administrativ aftale til en politisk aftale, til nu at være en visionær politisk sundhedsaftale forankret i konkrete og ambitiøse mål. Med afsæt i de gode erfaringer fra samarbejdet tager vi skridtet videre og hjælper hinanden til at blive endnu bedre. Vi samarbejder om borgeren, som også er patient. Sundhedsaftalen er for alle borgere, der har brug for en indsats, der involverer flere parter på tværs af sektorer. Borgere, der er i kontakt med sundhedsvæsenet, skal opleve sammenhæng og koordinerede, samtidige indsatser, uanset hvor og hvornår i forløbet de befinder sig. En lang række mennesker har bidraget til at udarbejdelse af sundhedsaftalen. For at gøre vores samarbejde smidigere og mere fleksibelt, er der aftalt ændringer i denne aftale i forhold til den tidligere aftale. Ændringerne skal finde vej ud i de yderste grene af vores organisationer. Vi håber, at borgerne i Region Sjælland får glæde af aftalen. På Sundhedskoordinationsudvalgets vegne Anne Møller Ronex Regionsrådet Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Pernille Beckmann Greve kommune Næstformand for Sundhedskoordinationsudvalget SU ND HED SA FTA LE I R EG ION SJÆLLA ND 201 5-1 8 3
Download PDF fil