Værdier og holdninger til arbejdsmiljøarbejdet i Region Sjælland I arbejdsmiljøarbejdet medvirker nedenstående værdier og holdninger til at sætte handling bag intentionerne om, at udvikle arbejdsmiljøet til gavn for de ansatte og regionens borgere. Vi har en fremmende, forebyggende og håndterende tilgang til arbejdsmiljøarbejdet I Region Sjælland er der fokus på at udvikle arbejdsmiljøet, så risici og arbejdsmiljøudfordringer ikke opstår, eller bliver minimeret. Den fremmende tilgang til arbejdsmiljøet tager udgangspunkt i forhold, som bidrager til at opretholde og fremme trivsel og sundhed. Den fremmende tilgang handler om at styrke fysisk, psykisk og social velvære til gavn for samarbejde, opgaveløsning og udvikling. Den fremmende tilgang indebærer, at vi i høj grad fokuserer på, hvordan arbejdsmiljøet skal være, når det er bedst, og at vi forstærker de faktorer, som virker fremmende for at nå det mål. Når vi forebygger, laver vi forbedringer med udgangspunkt i vores erfaringer og viden om kendte risici. Når vi håndterer i arbejdsmiljøarbejdet, har vi vejledninger og beredskab klar, når noget går galt, og uheldet er ud. Region Sjælland prioriterer, at det fremmende fokus på arbejdsmiljøet fylder mest. 4 // Region Sjællands arbejdsmiljøpolitik
Download PDF fil