Sundhedspolitik – juni 2009 3 Dette betyder, at sundhed også skabes i relationer. Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen, kolleger og samfundet har også et ansvar. Når der står, at det skal ske i respekt for den enkeltes perspektiv, betyder det, at man skal respektere, når den enkelte træffer såvel et sundt som et usundt valg, idet det kræver viden, motivation og psykisk overskud at ændre vaner. Derfor vil man alligevel kunne give rammer og opstille retningslinjer på arbejdspladsen, der gør det muligt at træffe et sundt valg. Ved realistiske mål, forstår vi det som den enkeltes oplevelse af, hvad der er realistisk for vedkommende i den givne situation på det givne tidspunkt. Dette betyder konkret, at det skal være den enkelte, der har det absolutte valg i forhold til, om hun/han vil deltage i aktiviteter, der kan fremme egen sundhed. Sundhedsfremme er en forebyggelsesmetode, der har til formål at styrke mestring af eget helbred, uanset om personen er rask, i særlig risiko eller allerede har en sygdom. Fremme af sundhed handler derfor om både forebyggelse og sundhedsfremme. Region Sjælland ønsker at arbejde med både forebyggelse og sundhedsfremme. Derfor har vi valgt at kalde denne politik for Region Sjællands Sundhedspolitik. Regionens holdninger Regionernes kerneopgave er sundhed – og derfor skal Region Sjælland også understøtte sundheden blandt medarbejderne på regionens arbejdspladser. Arbejdet med sundhed på regionens arbejdspladser skal ske i en tæt dialog mellem ledelse og medarbejdere og med gensidig respekt. Regionen skal både over for patienter, kommuner og private virksomheder være en god rollemodel, hvor nytænkning og gejst er et omdrejningspunkt i forhold til at sætte fokus på medarbejdernes sundhed. Politisk er området prioriteret i Den Regionale Udviklingsstrategi, hvor der i afsnittet om Den Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsfremme og forebyggelse er to forskellige perspektiver, når man gerne vil øge befolkningens sundhedstilstand. Forebyggelse har fokus på risikofaktorer, mens sundhedsfremme har fokus på at øge ressourcer og handlemuligheder.
Download PDF fil