Velkommen til PsykInfos folder med arrangementer i efteråret 2017 Fra august frem til december giver vi dig mulighed for at få basisviden om forskellige psykiske sygdomme, psykiatri og om recovery – dvs. det at komme sig fra en psykisk sygdom. I folderen har vi samlet efterårets arrangementer, som vi har planlagt i Region Sjællands byer. Du finder også information om nogle af Psykiatriens andre tilbud til mennesker med psykisk sygdom og til deres netværk. Arrangementerne er udsprunget af et samarbejde med lokale arrange mentsgrupper med engagerede ildsjæle fra Psykiatrien, kommu nerne og de frivillige patient- og pårørendeforeninger. Nogle arran gementer står PsykInfo bag, flere laver vi sammen med de frivillige foreninger, og andre arrangementer står de frivillige organisationer selv bag. Fælles for arrangementerne er ønsket om at øge åbenhed og viden om psykisk sygdom – og at bygge bro og skabe rum for dialog. Til de fleste arrangementer får du både et fagligt og et personligt oplæg. På den måde håber vi at give dig nuancer og perspektiver på psykisk sygdom og recovery. Per spektiver og nuancer, som kan være med til at mindske fordomme om og øge forståelsen for mennesker med psykisk sygdom. Fælles for arrangementerne er også at bakke op omkring EN AF OS-indsatsens præmis: ”væk med tavshed, tvivl og tabu om psykisk sygdom”. Til mange arrangementer kan du møde de frivillige EN AF OS-ambassadører, som ved at dele ud af deres personlige historier om psykisk sygdom er helt centrale i arbejdet med at fjerne fordom me. Vi har altid brug for nye EN AF OS-ambassadører, så har du erfaring med psykisk sygdom enten personligt eller som pårørende, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi håber at se dig til mange af efter årets arrangementer. Venlig hilsen Anne Mette Billekop Leder, PsykInfo, Region Sjælland Foto: Gert Ellegaard, Region Sjælland VELKOMMEN | 3
Download PDF fil