Kapitel 4 │ Sundhedsadfærd 4.1 Bevægelse • 73 procent af borgerne i Region Sjælland dyrker lettere motion eller har stillesiddende aktivitet i fritiden - det er uændret siden 2010 • 28 procent har stillesiddende aktiviteter i mere end 10 timer om dagen • 67 procent af de borgere, der dyrker lettere motion eller har stillesiddende aktivitet, ønsker at være mere fysisk aktive • 19 procent er blevet rådet til at dyrke motion af egen læge Sundhedsstyrelsens anbefaling til voksne lyder: • Vær fysisk aktiv i mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være af moderat til høj intensitet og ligge udover almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter • Mindst 2 gange om ugen skal der indgå aktivitet af høj intensitet af mindst 20 minutters varighed Kapitel 4 │ Sundhedsadfærd 4.1.1 Lettere motion og stillesiddende aktiviteter I Sundhedsprofilen er borgere spurgt til deres fysiske aktivitet i fritiden inden for det seneste år. Over halvdelen af borgerne i Region Sjælland dyrker lettere motion, tabel 4.1.1.1. Lettere motion er i Sundhedsprofilen defineret som at spadsere, cykle, lettere havearbejde eller anden lettere motion mindst 4 timer om ugen. 57 procent dyrker lettere motion. 22 procent dyrker motionsidræt, tungt havearbejde eller lignende mindst 4 timer om ugen. 16 procent har stillesiddende aktiviteter i fritiden, som f.eks. at læse og se fjernsyn, og 5 procent træner hårdt og/eller dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt flere gange om ugen. Lettere motion og stillesiddende aktiviteter Der er betydelige gevinster ved, at de fysisk inaktive bliver aktive3. Det er anslået, at 7 til 8 procent af alle dødsfald er relateret til fysisk inaktivitet, og fysisk inaktive har en middellevetid, der er fem til seks år kortere end hos de fysisk aktive. Sammenlagt vil de fysisk inaktive borgere opleve et tab på 50.000 gode leveår. Der er i dag evidens for, at fysisk træning ved en lang række sygdomme og lidelser er lige så effektive - og i særlige situationer mere effektive end medicinsk behandling4. Det er ikke kun den enkelte borger, der vil opnå bedre behandling og flere gode leveår ved fysisk aktivitet. Det er også gavnligt for samfundet. En analyse af omkostningerne i sundhedsvæsenet peger på, at fysisk inaktivitet årligt giver et merforbrug på 3.109 mio. kr., og at der hvert år er 3,1 mio. ekstra sygedage blandt de fysisk inaktive5. Ifølge økonomiske beregninger har en gennemsnitlig kommune via den kommunale medfinansiering udgifter på 9,6 mio. kr. om året som følge af fysisk inaktivitet6. Tabel 4.1.1.1 Fysisk aktivitet i fritiden Konkurrenceidræt Motionsidræt Lettere motion Stillesiddende 0 10 5 22 57 16 20 30 40 50 60 I det følgende er vægten lagt på borgere, der dyrker lettere motion eller har stillesiddende aktiviteter i fritiden. Det vil sige, borgere, der ikke træner hårdt eller dyrker motionsidræt mindst 4 timer om ugen. Region Sjælland SundhedSpRofil 2013 99
Download PDF fil