Kapitel 4 │ Sundhedsadfærd 4.3 Rygning Kapitel 4 │ Sundhedsadfærd • Daglig rygning er faldet 5 procentpoint siden 2010 • 18 procent ryger hver dag • Passiv rygning er faldet med 3 procentpoint siden 2010 • 10 procent af ikke-rygere er udsat for passiv rygning i mere end halv time om dagen • Både daglig rygning og passiv rygning er socialt ulige fordelt • 73 procent vil gerne holde op med at ryge, og 43 procent ønsker hjælp til rygestop Der er tale om passiv rygning, når personer, som ikke ryger, opholder sig i rum, hvor der bliver røget. Passiv rygning kan på længere sigt øge risikoen for udvikling af alvorlige sygdomme som lungekræft, hjerte-karsygdomme og kroniske luftvejslidelser. Det skønnes, at ca. 2.000 danskere årligt dør af passiv rygning. Gravide udsat for passiv rygning har flere komplikationer i graviditeten, og børn, der er udsat for passiv rygning, har højere risiko for vuggedød, mellemørebetændelse og luftvejssygdomme, som for eksempel astma14. Danmark har forpligtet sig til at arbejde for at begrænse brugen af tobak. Det skal ske ved fremme af rygestop og røgfrie miljøer og forebyggelse af rygestart. Med Lov om røgfrie miljøer fra 2007 og ændringerne fra 2012 er der indført omfattende begrænsning på, hvor det er tilladt at ryge i offentlige rum. Siden 2008 har det været forbudt at sælge tobak til unge under 18 år15. Rygeadfærd 4.3.1 Rygeadfærd Danmark hører til et af de lande i den vestlige verden med den højeste andel af rygere, selvom andelen har været faldende de seneste år12. Af de risikofaktorer, der kan forebygges, anses rygning for at give anledning til flest kroniske sygdomme. Rygning er derfor et væsentligt problem for folkesundheden. De sygdomme, der oftest kommer af rygning, er hjerte-karsygdomme, kræft og kroniske lungesygdomme. En person, der ryger, kan forvente op til 10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end en person, der aldrig har røget. Rygning er skyld i 26 procent af alle dødsfald om året, hvilket svarer til ca. 14.000 borgere i Danmark. Sundhedsvæsenets nettoomkostninger relateret til rygning er 3,4 mia. kr. om året13. Borgerne er i spørgeskemaet blevet spurgt om deres rygeadfærd med spørgsmålet »Ryger du?«, hvortil der var følgende svarmuligheder: »Ja, hver dag«, »Ja, mindst én gang om ugen«, »Ja, sjældnere end hver uge«, »Nej, jeg er holdt op« og »Nej, jeg har aldrig røget«. Ikke-rygere er i det følgende defineret som borgere, der er holdt op med at ryge eller aldrig har røget. 140 Region Sjælland SundhedSpRofil 2013
Download PDF fil