Infektionsmedicinsk Afsnit på Medicinsk Afdeling, Roskilde Remdesivir: Et forskningsprojekt ledet af Rigshospitalet med lægemidlet Remdesivir, som er virksomt mod ebola. På SUH har tre patienter medvirket. Inklusion i forsøget er afsluttet. Forskerne har set på halvdelen af data, og det ser ud til, at Remdesivir kan afkorte sygdomsforløbet. Formodningen er, at når alle data er analyseret, så vil resultatet være, at det også kan forhindre dødsfald. Der arbejdes på højtryk for at få midlet tilgængeligt til flere patienter på SUH. Tocilizumab: Et stort internationalt forsøg som bliver gennemført i samarbejde med medicinalvirksomheden Roche. Det er et lægemiddel, som man bruger til patienter mod leddegigt. Håbet er, at det kan bremse immunforsvaret lidt for de mest syge Covid-19 patienter, hvor immunforsvaret reagerer så kraftigt, at det ødelægger de skrøbelige strukturer i lungerne. I Danmark deltager også Hvidovre Hospital, Rigshospitalet og Odense Universitetshospital, hvor i alt 16 patienter nu deltager. Heraf er de 7 fra SUH. Roche skal op på i alt 450 deltagende patienter, før de kan afslutte og se på data og inklusion i studiet forventes i denne uge. Kirurgisk Afdeling: Ny platform til at identificere højrisikopatienter Kirurgisk Afdeling er i gang med at udvikle en platform, der kan identificere de kræftpatienter, som har en større risiko for at udvikle komplikationer og få behov for indlæggelse på intensivafdelingen i forbindelse med deres operation. Nu vil de også bruge platformen til at identificere de patienter, som har øget risiko for at få infektion med Covid-19 og efterfølgende komplikationer. Den bygger på kunstig intelligens og drager nytte af 16 nationale registre med detaljerede informationer om en lang række kræftpatienter, og hvordan det siden er gået dem. Det er en såkaldt ”patients like me”-platform, der skal hjælpe lægerne med at identificere højrisikopatienter. På den måde kan man udsætte patienternes operation, og i mellemtiden arbejde på at forbedre deres tilstand ved hjælp af træning, optimeret ernæring og medicinsk behandling i øvrigt. Platformen forventes klar med de første resultater i slutningen af juni. Klinisk Onkologisk Afdeling, COMPAS og Changing Cancer Care Undersøgelse af telefonkonsultationer Et forskningsprojekt baseret på interviews, spørgeskemaer og journalgennemsyn skal afdække kræftpatienter, pårørendes og personales oplevelse og udbytte af telefonkonsultationer, som de er blevet praktiseret under Covid-19 beredskabet. Studiet vil også undersøge en mulig social slagside, når mødet mellem læge og patient sker over telefonen. Ph.d. Eva Kjeldsted Hansen er en af de centrale drivkræfter bag projektet, hvor resultaterne forventes klar til efteråret. 8 Åren maj 2020
Download PDF fil