igen. Og det var hårdt, når vi måtte afvise pårørende, som gerne ville besøge alvorligt syge familiemedlemmer. Sådan fortæller sygeplejerske på Intensivafdelingen i Roskilde, Marianne Praefke, om nogle af de oplevelser, hun havde under første bølge af Covid-19. Oplevelser, hun efterfølgende har haft glæde af at dele i en debriefing for en gruppe medarbejdere fra afdelingen. »Forløsende« - Det var forløsende at tale oplevelserne igennem med andre, der havde stået i samme situation og finde ud af, at de havde haft fuldstændig de samme frustrationer som mig. Det var første gang, vi havde haft mulighed for at sætte os sammen i lidt længere tid i fred og ro og tale sammen om vores oplevelser, husker Marianne Praefke. grupper af medarbejdere, der havde arbejdet med Covid-opgaver på Intensivafdelingen i Roskilde. Blandt andet den, Marianne Praefke deltog i sammen med en lille gruppe af andre intensivsygeplejersker, der ligesom Marianne havde været ansvarshavende sygeplejersker under første bølge. Overlæge på Intensivafdelingen Kurt Nielsen er en af facilitatorerne, der står for sessionerne. - Når man taler voldsomme oplevelser igennem og lærer af erfaringerne, så kan det forebygge psykiske følgevirkninger som for eksempel posttraumatisk stress, forklarer han. Marianne Praefke, sygeplejerske på Intensiv 112 i Roskilde En debriefing er en session, hvor en gruppe medarbejdere sammen med en facilitator taler alvorlige hændelser eller svære oplevelser igennem, som er opstået i en arbejdssituation. Efter første bølge blev der afholdt flere debriefinger for forskellige Kurt Nielsen, overlæge på Intensiv og facilitator af debriefinger på SUH Et fortroligt rum En debriefing foregår altid i et fortroligt rum uden tilskuere eller bisiddere. Kun deltagerne og en facilitator er til stede. - Det kan være hårdt for deltagerne at lave debriefinger ovenpå hændelser, som er sket, for nogle vil måske sætte spørgsmål ved deres egne handlinger. Men debrie- >>> Åren marts 2021 3
Download PDF fil