TEMA 1 - OPBYGNING AF FORSKNING - FRA OPSTART TIL INTERNATIONALT FORSKNINGSTEAM 7 Japan, Pakistan, Indien, Italien, Grækenland og Finland. ”At vi er i stand til at tiltrække dygtige mennesker ude fra verden, giver et løft i kvaliteten af den forskning, vi bedriver. Det sikrer os også den internationale profil, der er nødvendig for at klare os i den internationale konkur- rence om forskningsmidler; Og det betyder, at vi har viden fra mange forskningsmiljøer, hvilket er afgørende for at være i front i forskningen. Alt sammen til fordel for vores patienter her i regionen,” siger Ismail Gögenur. På hvilken måde gør forskningen nytte for patienter- ne? ”Vores høje grad af forskningsaktivitet, hvor mange patienter indgår i studier, betyder en bedre behandling for alle patienter på afdelingen. Sådan er det, fordi en høj forskningsaktivitet giver et højt vidensniveauet, og derved tilbydes patienter den nyeste og bedst mulige behandling. Desuden har vi en forventning om, at vi kan reducere risikoen for komplikationer og tilbagefald efter kræftkirurgi betydeligt. Det kan vi takket være den innovative tilgang, vi har til behandlingen, hvor data på befolkningsniveau, data fra den individuelle patient - herunder undersøgelser i vores laboratorier - kobles sammen og understøtter de lægefaglige beslutninger.” Tre eksempler på forskningsresultater Center for Surgical Science har undersøgt og vist, at: • e n særlig anæstesitype er forbundet med større ri- siko for tilbagefald, hvorfor denne type bedøvelse formentlig kun bør tilbydes en lille gruppe patien- ter, der kun kan bedøves på en bestemt måde. • v accine mod influenza i relation til kræftkirurgi medfører reduceret risiko for at dø efter operation. Forskerne har også vist, at de kan ændre kræftens mikromiljø ved at sprøjte influenzavaccine direkte i kræftknuden i tarmen, hvorpå immunsystemet kan slå kræftceller ihjel. • e n særlig behandling, hvor skrøbelige patienter træner før kræftkirurgi, reducerer patientens risiko for at få alvorlige komplikationer meget betydeligt efter operationen. Derfor forsker vi her Tæt på patienterne Xiaofan Yang er molekylærbiolog og forskningsassistent, kommer fra Kina og har også arbejdet i Storbritannien: ”Tidligere har jeg lavet grund- forskning i neurodegenerative sygdomme og stofskifte i tarmen. I det her job arbejder vi tættere på klinikken, og jeg kan godt lide, at vores forskning kan gøre mere umiddelbar gavn for patienterne. Vi er en international stab med ekspertise fra mange forskellige steder i Verden, og det kan ikke undgå at forbedre kvaliteten af forskningen. Vi er passionerede i vores arbejde, og jeg er ikke i tvivl om, at det får positiv effekt for pa - tienterne i form af bedre behand- ling før og efter operation for kræft i tarmen.” Mangfoldighed giver nye ideer Doruk Orgun er kirurg og forsker, kommer fra Tyrkiet og har også arbejdet i Japan: ”Jeg har tidligere forsket i stam- celler og cancer med eksperimenter på celler og dyr og også arbejdet med forskning i klinikken. Mit fokus nu er translationel forskning, hvor fokus er tættere på at gavne patienterne direkte. Det er der en meget stærk vision om her. Det, at vi kommer fra mange forskellige steder, betyder måske, at vi ser tingene i et lidt bredere og mang- foldigt perspektiv, end hvis vi alle kom fra det samme sted. På grund af vores forskellige udgangspunk- ter, er det formentlig nemmere for gruppen at få nye idéer til gavn for patienterne.” Mange vinkler betyder bedre forskning Lukas Balsevicius er biokemiker, kommer fra Litauen og har tidligere studeret i Tyskland: ”Jeg er tiltrukket af, at jeg her arbejder med prøver og data fra virkelige mennesker i et set up tæt på klinikken og patienterne. Mit arbejde fokuserer på at finde ud af, hvilken genetisk information der er i kræftsvulster, og hvordan vi kan påvirke den, så behandlingen bliver bedre. For mig har det egentlig ikke nogen betydning, hvor mine kolleger kommer fra. Men det, at vi kommer mange steder fra og har mange forskellige fagligheder, betyder, at vi har flere vinkler på problemstillingerne, og det giver bedre forskning.”
Download PDF fil
Indholdsfortegnelse