REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR SUNDHEDSFORSKNING 2019-2022 kræftsygdomme, hjerte-kar-sygdomme og neurologiske sygdomme og understøtter allerede regionens akutsygehuses aktivitet, udvikling og forskning gennem gensidige partnerskaber. En stor del af afdelingerne på SUH har aktiviteter på flere sygehuse i Region Sjælland, samarbejder med professorer og lektorer på de øvrige sygehuse, og bidrager derved til at sikre forskningsunderstøttet, specialiseret behandling på et højt sundhedsfagligt niveau til alle borgere i regionen. Desuden har SUH i 2018 etableret to elitekonsortier, der klinisk og forskningsmæssigt agerer på højt internationalt niveau inden for henholdsvis cancerkirurgi samt fertilitetsbehandling og behandling af graviditetskomplikationer. De to elitekonsortier binder forskning og uddannelse sammen på tværs af afdelinger. Konsortierne skal desuden fungere som katalysatorer for forskning bredt på SUH og regionalt, herunder sikre, at forskning i personlig medicin bliver omsat til kliniske applikationer. De stærke forskningsmiljøer på akutsygehusene har ligeledes en drivende rolle i forskningen. Det gælder f.eks. forskning i palliation og rehabilitering relateret til Nationalt Videnscenter for Rehabilitering og Palliation i Holbæk, forskning i overvægt hos børn forankret i Holbæk, forskningsmiljøet omkring Lolland-Falster undersøgelsen på Nykøbing Sygehus, forskning relateret til multimorbiditet og kroniske sygdomme på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse. Ligeledes har Psykiatrien i BOKS 3 Vejen til et fuldgyldigt universitetshospital Rejsen mod at blive et fuldgyldigt universitetshospital sker i dialog med hele regionen, og på SUH er rejsen afspejlet i, at der er opbygget en infrastruktur med Akademisk Råd. Formålet med rådet er at understøtte hospitalets udvikling til et fuldt udbygget universitetshospital med en stærk akademisk profil inden for forskning, uddannelse, teknologianvendelse og evidensbaseret klinik. Formandskabet varetages af sygehusdirektøren (formand), den lægefaglige vicedirektør (næstformand) og den koordinerende professor på SUH (næstformand). Derudover deltager alle professorerne, udpegede forskningslektorer og ph.d.-studerende samt to repræsentanter fra SUH’s Patientforum, ligesom der er deltagelse fra regionen. Derudover har alle afdelinger på SUH etableret en Klinisk Forskningsenhed (KFE), der er et afsnit i afdelingen, som organiserer og koordinerer al forskning på tværs af faggrupper og forskningstemaer. 17
Download PDF fil
Indholdsfortegnelse