30 C O V I D - 1 9 Pårørende ingen adgang Lukket for besøg. For første gang nogensinde fik pårørende ikke lov til at besøge deres kære på hospitalet under covid-19 nedlukningen i foråret 2020. Hvad betyder det? Det har medarbejderne på ortopædkirurgisk afdeling på SUH Køge sammen med sygeplejefaglig forskningsleder Carrinna Hansen undersøgt på baggrund af covid-19 nedlukningen. Og der er nogle overraskelser i de foreløbige tilbagemeldinger. A f E lisabeth G ammelgaard L udvig Normalt åbner pårørende døren til et af de to sengeafsnit på ortopædkirurgisk afdeling på Sjællands Universi- tetshospital i Køge mange gange om dagen. Her ligger patienter, der skal komme sig efter en planlagt- eller akut operation i knæ, hofte, skulder, ryg, fod eller efter et akut uheld. Men fra 12. marts til 14. juni 2020 var dørene til hospitalerne lukket for pårørende. ”Nogle patienter fortæller, at det var hårdt at undvære ægtefællens besøg. Andre fremhæver, at det var dejligt at slippe for den højlydte snak og de mange besøgende ved nabopatientens seng, når man mest af alt har brug for ro og hvile efter en operation,” fortæller Carrinna Hansen, som er Sygeplejefaglig Forskningsleder på afdelingen. Hun tiltrådte sin stilling på SUH den 1. juni midt i ned- lukningen og så sammen med personalet, at der her var grundlag for et forskningsprojekt om samarbejdet med pårørende og patienter i den helt usædvanlige situation. Alene i ambulatoriet Patienterne måtte også møde op alene i ambulatoriet til de vigtige samtaler med læge og sygeplejerske før og efter deres operation. ”Her er de pårørende normalt med, for det kan være svært at rumme al information selv, både om den fore- stående operation og om, hvad man skal gøre, når man er hjemme igen. Ligesom de pårørende er gode til at give information om hverdagen derhjemme, som er vigtig for den opfølgende behandling, så her var de pårørende svære at undvære,” siger Carrinna Hansen. I projektet deltager i alt 54 patienter over 18 år, der var indlagt på afdelingen i minimum tre dage og nogle af deres pårørende. Desuden indgår læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, serviceassistenter og tilknyttede ergoterapeuter og fysioterapeuter med deres oplevelser af arbejdet i perioden, som er indsamlet ved fokusgruppeinterviews. Pårørende som medspillere Resultaterne af projektet er endnu undervejs. Men de foreløbige tilbagemeldinger viser, at der måske med for- del kan ændres på de pårørendes besøg og samarbejde med personalet. ”Patienterne får et bedre resultat af deres behandling, hvis de pårørende er aktive. Det gælder for eksempel den vigtige genoptræning, hvor de pårørende kan hjælpe med at få patienten op at gå og træne, så de får god førlighed igen. Medarbejderne på afdelingen arbejder derfor med at inddrage de pårørende. Under nedlukningen måtte sundhedspersonalet holde de pårørende orienteret over telefonen, så de i stedet kunne opmuntre patienterne og være klar til at hjælpe med det fysiske, når patienten kom hjem,” fortæller Carrinna Hansen. Overraskende nok betød det, at nogle patienter faktisk fik genoptrænet mere og bedre under indlæggelsen. Det forklarer Carrinna Hansen med, at pårørendes misforstå- ede hensyn til patienten nogle gange udfordrer samarbej- det. ”Nogle synes det er synd for deres ægtefælle, at han eller hun skal hives op af hospitalssengen og ud og træne, eller at træningen kan vente, til besøget er overstået. De udfordringer var helt væk under nedlukningen og perso- nalets tilbagemelding er, at det gav mere ro om patien- terne til at komme sig og til at være aktive i genoptrænin- gen,” siger Carrinna Hansen. >>> Der var ingen adgang for pårørende på landets hos pitaler under covid-19 nedlukningen i foråret 2020. Carrinna Hansen, sygeplejefaglig forskningsleder, står i spidsen for et forskningsprojekt om betydningen af nedlukningen for patienter, pårørende og personale. Fotograf © Thurid van Steenwijk
Download PDF fil