C O V I D - 1 9 33 A f E lisabeth G ammelgaard L udvig Den første covid-19 patient blev indlagt på SUH den 27. februar 2020. Det ændrede med ét arbejdsdagen for mange sundhedsansatte. Sygeplejersker blev omskolet til at passe respiratorpatienter, læger blev udlånt fra deres egen afdeling til covid-19 afsnit, og vagtplaner for mange medarbejdere blev ændret med dags varsel. Alt blev gjort for at sikre den bedste behandling af danske covid-19 patienter og beskytte medarbejderne mod selv at blive smittet. ”Covid-19 kastede alle hverdagsrutiner og jobfunktio- ner op i luften. Tre ud af fire deltagere i medarbejderun - dersøgelsen blev enten udlånt til en anden afdeling eller var standby på deres egen afdeling og fik nye arbejdsop - gaver. Nogle medarbejdere oplevede stor arbejdsglæde, styrket fagidentitet og en stærk holdånd. Andre følte sig på gyngende grund og følte sig presset af kolleger eller af ledelsen til opgaver, de følte, de ikke havde de nød- vendige kompetencer til at løse. Mange oplevede også at pendulere mellem de forskellige følelser, så de nogle dage følte sig som en stolt helt og andre dage som en utryg lus mellem to negle,” fortæller Bibi Hølge-Hazelton, profes- sor og forskningsleder fra Forskningsstøtteenheden på SUH. Hun er sammen med adjunkt Marian Petersen og forskningsleder Mette Kjerholt koordinator og ansvarlig for de tre ’Frontline’ forskningsprojekter om henholdsvis sundhedspersonalets, ledernes og forskernes oplevelser af arbejdet under pandemien. ”Covid-19 har fungeret som et forstørrelsesglas. Både de ting, der fungerede godt, og de der ikke fungerede så godt, blev større under pandemien. Det gælder både kultur, samarbejde og arbejdsrutiner,” siger Bibi Høl- ge-Hazelton. Tydelig kommunikation letter De medarbejdere, der havde det bedst i forårets intense pandemi-måneder, var dem der oplevede tydelig og aner- kendende ledelse og kommunikation. ”Det er lettere at klare at møde ind til en arbejdsdag med nye opgaver og nye kolleger, når man bliver aner- kendt for det og ved, hvad der forventes af en, selv om det er en ukendt situation. Medarbejderne og mellemlederne fortæller også, at det var vigtigt for dem at få at vide, når der ikke var noget nyt at fortælle, og tingene blot skulle fortsætte som dagen før. For informationspresset var højt med udmeldinger fra statsministeren og sundhedsmyn- <<< Covid-19 har fungeret som et forstørrelsesglas for såvel udfordringer som muligheder i arbejdet i sundhedsvæsnet. Det viser de tre ’Frontline’ forsk- ningsprojekter om de ansattes oplevelser under pandemien, som Marian Petersen, Bibi Hølge-Ha- zelton og Mette Kjerholt fra SUH har været koordi- natorer af. Fotograf © Thurid van Steenwijk dighederne på tv, så det var vigtigt at vide, om det ændre- de på noget i arbejdet eller ej,” siger Bibi Hølge-Hazelton. Medarbejderne i undersøgelsen fortæller, at de har savnet mere og bedre forberedelse og træning og et psy- kologisk beredskab, der kunne hjælpe med at håndtere det pres mange oplevede. ”Nogle medarbejdere og ledere havde brug for særlig støtte i forhold til den pressede situation og de nye opga- ver. Andre fordi de selv eller nogle i deres familie tilhørte kategorien af udsatte og de derfor var bange for at blive smittet. En del oplevede at få den støtte, mens andre efterlyser mere hjælp,” fortæller Bibi Hølge-Hazelton. Nye ledere havde det sværest Undersøgelsen blandt lederne viste, at de ledere, der havde været kortest i rollen og som ikke havde en formel lederuddannelse, oplevede, at de havde det sværere end andre med udfordringerne under covid-19. ”De mindre erfarne ledere følte sig mere presset og ale- ne om svære beslutninger. Det samme gjaldt ledere uden formel lederuddannelse. Det viser, at der er en opgave i at målrette støtte til nye, mindre erfarne ledere og ledere uden lederuddannelse bedre en anden gang,” siger Bibi Hølge-Hazelton. Uro blandt forskere Også forskerne oplevede, at deres arbejde blev helt forandret under pandemien. I undersøgelsen deltog 15 forskere med MVU baggrund (mellemlang og videregåen- de uddannelse). De forsker blandt andet i hvilken effekt rehabilitering og pleje har for patienterne og betydning- en af patient- og pårørendeinddragelse. Flere af disse forskningsprojekter blev ændret eller blev ufrivilligt sat på pause, fordi covid-19 betød, at planlagte operationer og behandling blev udskudt, og patienterne derfor ikke mødte frem. ”Nogle forskere oplevede uro for fremtiden, fordi de måtte udskyde eller ændre deres arbejde og nogle blev forsinkede i forhold til deres deadlines. Samtidig følte mange et behov for at bidrage til sundhedsvæsnet i den helt særlige krisesituation. Løsningen for nogle blev at forske i, hvad covid-19 betød for patienter, pårørende og sundhedspersonale” fortæller Bibi Hølge-Hazelton. Vigtigt at lære af oplevelserne Fælles for alle tre grupper af deltagere er behovet for at dele erfaringerne fra covid-19 og lære af dem til at for- bedre arbejdet fremadrettet. ”Det har været vigtigt for alle involverede at samle op på erfaringerne og de forskellige oplevelser, og at de er blevet delt og anerkendt både på overordnet niveau og på den enkelte afdeling. Vi har allerede set nye typer af mø- der mellem medarbejdere og ledelse, hvor både de svære og de gode oplevelser er kommet på bordet og er blevet vendt, så vi forhåbentligt står bedre rustet til en mere almindelig hverdag og til den dag, hvor en ny krise måske rammer os igen,” siger Bibi Hølge-Hazelton.
Del
Print
Download PDF fil
