Ny medicin mod corona. Læger og covid-19 patienter på SUH i Roskilde deltog i to forskningsprojekter med medicin i kampen mod corona. Et af lægemidlerne er nu godkendt og bruges verden over. Og SUH er kommet på landkortet og tiltrækker ny forskning. C O V I D - 1 9 29 A f E lisabeth G ammelgaard L udvig Det var overalt i nyhederne, da den første covid-19 patient i Danmark blev diagnosticeret på SUH i Roskilde. Det blev samtidig startskuddet på den massive indsats i kampen mod coronavirus, som skulle sikre, at så få danskere som muligt ville dø af sygdommen, og at sundhedsvæsnet ikke blev overbelastet af pandemien. Mens nogle arbejdede benhårdt på at oprette covid-19 afsnit, efteruddanne sundhedspersonale og skaffe respi - ratorer, blev det infektionsmediciner og specialeansvarlig overlæge Lothar Wieses og hans teams opgave at være med i udviklingen af medicin mod den frygtede virus. ”Vi afprøvede to lægemidler, Remdesivir og Tusulizu- mab på nogle af de patienter, der var indlagt hos os med covid-19. Det ene lægemiddel viste sig effektivt i at mildne sygdommen og forkorte den tid patienterne var indlagt i med i gennemsnit 2,5 dage, mens den anden medicin ikke viste effekt,” fortæller Lothar Wiese. Roskildepatienter fik ny medicin Dermed var Roskilde med til at sikre den viden, der skulle til for at både internationale og danske lægemiddelmyn- digheder kunne godkende Remdesivir, så de mest syge coronapatienter verden over kunne få medicinen inden sommerferien. ”Det var utroligt spændende, både fordi vi var en del af et internationalt projekt, og fordi alle bidrog til at det gik ekstremt hurtigt. Forsøget blev sat op på kun to uger, og fordi det gik så hurtigt over hele verden, kom resultater- ne også så hurtigt, at medicinen blev godkendt og taget i brug til de sygeste patienter få måneder efter,” siger Lothar Wiese. I alt deltog 15 patienter fra SUH Roskilde i Remdesi- vir-studiet. Patienterne var meget positive overfor at være med i forsøget, selv om de var medtaget af corona og ikke vidste, om de fik medicinen eller en uvirksom kalk - tablet. ”Det at vi forskede, mens vi behandlede patienterne, og at projektet blev fulgt tæt af medier over hele verden, gav en stor interesse og stolthed hos både patienter og medarbejdere,” siger Lothar Wiese. Succes for SUH Selv om det andet lægemiddel ikke viste sig effektivt for patienterne, var også det studie en succes for SUH. ”Topchefen i den virksomhed, der stod bag lægemidlet, ringede og lykønskede os med vores rolle i studiet og med hvor hurtigt og effektivt vi havde gennemført det. SUH er ganske enkelt kommet på verdenskortet. Vi er gået fra at blive opfattet som et lille provinshospital til at blive anset som en attraktiv forskningspartner, og vi er allerede blevet inviteret til at deltage i nye studier. Det er godt gået af en lille infektionsmedicinsk afdeling med blot seks sengepladser,” fortæller en glad Lothar Wiese. SUH indgik i forsøgene som en del af det offentli - ge-private samarbejde Trial Nation, der lynhurtigt skaber kontakt mellem relevante forskningsafdelinger i det danske sundhedsvæsen og virksomheder. Deltagelsen her betyder, at SUH selv kan melde sig på banen til interes- sante studier, ligesom virksomheder selv henvender sig til SUH gennem Trial Nation. Endnu mere forskning på vej ”Vi har fået mange flere henvendelser siden vi kom med i Trial Nation og covid-19 studierne. Vi skal blandt andet være med i et nyt forskningsprojekt, hvor vi skal under- søge effekten af en vaccine mod urinvejsinfektioner hos ældre. Sådan et projekt havde vi ikke fået tilbudt tidlige- re,” siger Lothar Wiese. Til daglig er infektionsmedicinsk afdeling på SUH i Ros- kilde en lille afdeling med kun 6 sengepladser til indlagte patienter med alvorlige infektioner som meningitis og et ambulatorium, hvor patienter med hepatitis, hiv og andre sygdomme med nedsat immunforsvar behandles. Står det til Lothar Wiese skal afdelingen også markere sig indenfor forskning i disse sygdomme og på den måde bidrage til fremtidens behandling af disse patienter. ”Forskningen har jo betydet, at hiv er gået fra at være en dødelig sygdom til at være en kronisk sygdom, som patienterne kan leve et stort set normalt liv med. Det er vores mål, at det også skal blive sådan for patienter med andre alvorlige sygdomme,” siger Lothar Wiese. Han håber, at erfaringerne fra covid-19 forskningen kan bruges til at integrere forskningsarbejdet bedre i det daglige arbejde. ”Hospitalslaboratorierne har travlt med at håndte- re prøver fra alle de patienter, der er indlagt eller går i ambulatorierne for deres sygdom. Så de kan ikke bare tage en masse ekstra prøver ind, fordi vi skal forske. Det kræver ekstra ressourcer og strømlinet planlægning, som vi har set det under covid-19, men til gengæld kan vi hur- tigere blive klogere på sygdommene og behandlingerne af dem til gavn for patienterne,” siger Lothar Wiese.
Download PDF fil