12 S A M A R B E J D E med kolleger ved Nationalt Center for Cancer Immuntera- pi på Herlev Hospital, er det deres håb, at de kan udvikle en vaccine mod sygdommene og vaccinere på et meget tidligt tidspunkt i sygdommenes udvikling. Blodkræft forringer både livskvalitet og arbejdsevne Det er ikke sjovt at få en blodprop som 44-årig og havne i en kørestol, lige når den yngste skal konfirmeres. Og man skal ikke have nogen stor lommeregner frem for at finde ud af, hvad samfundet kunne spare, hvis sygdommene kunne undgås. ”Det er så vigtigt at opdage sygdommene, før patien- terne bliver ramt af sygdommenes komplikationer som for eksempel en blodprop i hjernen, hjertet, lungerne eller benene, eller før deres syn bliver ødelagt af alderspletter på nethinden,” siger Hans Hasselbalch. Forskerne ved nu, at nogle mennesker med alderen får en genfejl – en mutation, der hos nogle medfører en øget produktion af blodceller, mens andre har genfejlen i meget lav mængde og derfor ikke får en overproduktion af blodceller. Men nye undersøgelser har vist, at genfejlen i sig selv er forbundet med en større risiko for blodprop- per og hjertesygdom. Hos de fleste af disse mennesker opstår genfejlen i det gen, der hedder ”JAK2V617F”– eller blot JAK2. Sygdommene bliver ofte opdaget ved en tilfældighed Nogle patienter har ingen symptomer, og sygdommene bliver derfor ofte opdaget tilfældigt i forbindelse med en rutineundersøgelse eller en undersøgelse for andre sygdomme. ”Andre gange bliver sygdommene opdaget, fordi patien- ten får blodpropper og mistanken vækkes, når blodcelle- tallene er forhøjede. Men det er de også hos for eksem- pel rygere og overvægtige, og det kan være en grund til, at man måske har været lidt længe om at opdage sygdom- mene. Vi vil nu i et Ph.d. forløb på neurologisk afdeling undersøge, hvor mange patienter med slagtilfælde, der har genfejlen – måske er det 10 procent? Hvis det viser sig at være rigtigt, vil det være fornuftigt konsekvent at un- Forskere samarbejder I en ’Clinical Academic Group’ samarbejder for- skere og klinikere for at sikre bedre forebyggelse, mere præcise diagnoser og en effektiv behandling af patienter. Forskningssamarbejdet foregår på universiteter og hospitaler i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Læs mere om forskningssamarbejdet, der skal sikre bedre overlevelse for patienter med kronisk blodkræft: https://gchsp.dk/cag/cag-the- zealand-inflammation-research-initiative-ziri/ dersøge om alle, der får et slagtilfælde, har den genfejl,” siger Hans Hasselbalch. Hans Hasselbalch og hans forskerkolleger på blandt andet Roskilde Universitetscenter har vist, at hvis man behandler patienterne med stoffet interferon, kan muta - tionen falde fra høje niveauer som 60-70 pct. til under én pct. i løbet af få år. ”Vores modeller viser, at jo tidligere vi kommer i gang med at behandle patienterne med interferon, desto kor- tere tid skal vi behandle dem for at få JAK2-mutationen i blodet helt ned. Efter fem års behandling har vi hos nogle patienter set, at ikke alene er deres risiko for at danne blodpropper blevet formindsket, fordi blodcelletallene er blevet normale, men de har også fået en normal eller næsten normal knoglemarv. Typisk er sygdommene så i ro i to-tre år, før mutationen ganske roligt begynder at stige, og så begynder vi at behandle med interferon igen” fortæller Hans Hasselbalch. Bedre overlevelse for blodkræftpatienter Interferonbehandling blev indført i Danmark for mange år siden, og nu er den for alvor ved at blive taget i brug i resten af verden. ”Det er virkelig godt, og det er glædeligt, at forsknings- samarbejdet i forbindelse med kronisk blodkræft her i 2020 er samlet i en såkaldt CAG – en ”Clinical Academic Group” - hvor forskere og klinikere fra Region Sjælland, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Region Hovedstadens hospitaler samarbejder om at skabe bedre overlevelse for patienter med kronisk blod- kræft, fortæller Hans Hasselbalch, der er leder af forsk- ningsgruppen sammen med lektor i bioinformatik, Lars Rønn Olsen fra DTU. Nu er forskere ikke meget for at spå om fremtiden, men Hans Hasselbalch tør alligevel godt give et bud. ”Jeg vil tro, at i løbet af de kommende år vil langt flere patienter med disse kroniske blodkræftsygdomme få det meget bedre i takt med, at behandling med interferon bli- ver mere og mere anerkendt som den korrekte behandling til patienter med de tidlige former for blodkræftsygdom- mene. I bedste fald vil vi også om nogle år måske have udviklet en vaccine eller anden form for immunterapi, som sammen med interferon og andre præparater vil kunne forhindre sygdommene i at udvikle sig. Jeg vil også tro, at genfejlen – JAK2-mutationen – om få år bliver indført som en ny risikofaktor for hjertekarsygdomme og blodpropper i hjernen – helt på lige fod med for eksempel rygning, for- højet kolesterol og sukkersyge,” siger Hans Hasselbalch. >>> Forskergruppen med blandt andre PhD Vibe Henriette Skov og PhD Lasse Kjær har vist, at behandling med stoffet interferon kan bringe de tidlige stadier af kræftsygdommene i ro, så patienterne kan få et liv, der nærmer sig det normale. Fotograf © Thurid van Steenwijk
Download PDF fil