Strategi 2022-2025 Forord Region Sjælland er til for borgerne. Vores mål er at skabe de mest optimale rammer, som gør vores region sundere, grønnere og mere lige for alle. Uligheden og ressourcemanglen er udtalt i vores region. Om det gælder uddannelsesniveau, levevilkår og manglen på specia- liseret personale. Det vil vi finde de bedste løsninger på. Helt grundlæggende skal vores fundament være på plads. Det betyder, at vi skal kunne overholde patientrettighederne, herunder udrednings- og behandlingsretten og kræftpakker, før vi sætter nye skibe i søen. Det betyder også, at vi skal være tættere på borgerne, hvor det er muligt, mens vi skal forebygge mere, og sikre mere sam- menhæng, samspil og inddragelse. Det samme gælder den grønne omstilling, som er en vigtig mærkesag for Region Sjælland. Med udgangspunkt i en række borgerindsigter har vi på tværs af Regionsrådet, vores politiske udvalg og ansatte formuleret en række ambitioner, der skal flytte vores region i den retning. Samtidig vil vi forpligte os på nogle forandringer, som vi vil skabe for regionens borgere de kommende år. Strategien vil ikke rumme beskrivelser af alle de indsatser, som vi i Region Sjælland i det daglige arbejder med. Strategien er et led i vores samlede virke og vil blive realiseret gennem handlingsplaner, politiske beslutninger og konkrete indsatser. Vi vil følge op på stra- tegien og måle på effekten for borgerne. Afgørende for vores arbejde er, at vi ikke kan eller skal gøre dette alene. Det vil vi sammen med dig. Om du er patient, pårørende eller medarbejder. Om du kommer fra en offentlig myndighed, en privat virksomhed eller civilsamfundet. Samtidig vil vi som region tage et større ansvar, stille krav og forfølge muligheder, hvor vi kan og med dem, som vil. Vi vil bruge teknologi og digitalisering som løftestang. Vi vil satse på forskning, faglighed og nytænkning. Vi vil udfordre vanetænkning, rammer og struktur til gavn for borgerne. Det kræver prioritering og konkret handling. Vi er klar. Heino Knudsen Regionsrådsformand 3
Download PDF fil