VELKOMMEN TIL M A G A S I N ”Det her er point of no return,” lød det fra sygehusdirektøren en mørk og meget tidlig mor- gen i marts. ”Nu flytter vi patienterne!” Og så rullede den kære 89-årige Tove Nielsen som første patient ad den afskærmede ”mo- torvej” på Strøget og videre ind i fløj R. Med et følge af kamerafolk og journalister, der var en dronning værdig. Personalet stod klar til at tage imod i den nye fløj med store smil og flag. Og langsomt forplantede følelsen af fællesskab sig ud i de nye, hvide gange. Her blev løftet i flok. Da alle 79 patienter var på plads, var der ikke tid til at puste ud. Nu startede det virkelig hårde arbejde med at finde udstyret, lære de nye koncepter at kende og i det hele taget få alt til at spille. Nogle kunne måske fristes til at kalde de 670 medarbejdere, der nu bor i fløj R, for prøvekaniner. Men det er for slasket. Som prøveklude uden formål. De medarbejdere, der arbejder i fløj R, er frontløbere. De går forrest med et enormt gåpåmod og en vilje til at få udfordringerne løst, når de op- står. Med deres hjælp og erfaring bliver de næste flytninger de kommende år mere gnid- ningsløse for andre. Bygningen har en del børnesygdomme, som ledende overlæge Amir Pasha Attarzadeh formulerer det, og det besværliggør lige nu arbejdet i dagligdagen. Men han er optimistisk. For problemerne bliver strøget fra fejl og mangel-listen hen ad vejen – og indtil da finder personalet på løsninger, så patienterne ikke lider overlast. Amir Pasha Attarzadeh er én af flere medarbejdere, MAGASIN har fulgt de seneste tre måneder. De fortæller på side 6 om udfordringerne ved at bo i den nye fløj, der udgør den første fysiske bid af fremtidens hospital. Tak til Amir Pasha Attarzadeh og alle de andre, fordi de går forrest: ”Tak for tålmodigheden og viljen til at finde løsninger,” siger sygehusdirektør Niels Würgler Hansen på side 14. Og tak til dig, fordi du læser med. God fornøjelse! Bedste hilsner Joanna Vallentin, redaktør Du kan også altid læse MAGASIN ONLINE 3
Download PDF fil