Helbred og trivsel Fire ud af fem borgere er tilfredse med livet, mens 17 pct., ligesom i 2013, er utilfredse med livet. Det svarer i 2017 til 119.600 borgere. Flere kvinder end mænd er utilfredse med livet, har et dårligt fysisk og mentalt helbred og vurderer deres helbred som dårligt. Dårligt fysisk helbred bliver hyppigere med alderen og ses hos 40 pct. af borgerne over 80 år, men kun hos 4 pct. af de 16-24-årige. Derimod ses dårligt mentalt helbred mest blandt yngre borgere. Helbred og trivsel er dårligst blandt borgere med kort uddannelse, borgere uden arbejde og borgere med ikke-vestlig baggrund. Siden 2013 er dette billede blevet tydeligere.
Download PDF fil