I Region Sjællands indsats for at skabe sunde arbejdspladser indgår der forskellige opfølgningsværktøjer: Arbejdspladsvurdering Sygefravær indgår i den lovpligtige arbejdspladsvurdering, og arbejdspladserne får på den baggrund et kendskab til eventuelle forhold i arbejdsmiljøet, som påvirker sygefraværet, og som skal indarbejdes i APV-handlingsplanerne. Sygefraværsstatistikker Region Sjælland udarbejder sygefraværsstatistikker til brug på den enkelte arbejdsplads og samlet for regionens enheder. Trivselsmåling Region Sjælland gennemfører trivselsmåling, der synliggør effekten af indsatser med at nedbringe sygefravær og skabe nærvær. Trivselsmålingen kan også medvirke til nye indsatser af forebyggende karakter. Håndtering af sygefravær I Region Sjælland er dialogen i centrum i forbindelse med håndtering af sygefravær. Det gælder både i dagligdagen, når vi skal forebygge fravær og skabe nærvær men også, når vi skal håndtere sygefravær. En gang om året drøfter MED Hovedudvalget den samlede statistik og vurderer behovet for regionale indsatser. Område-MED og Afdelings-MED drøfter sygefraværsstatikker og –indsatser løbende over året i sammenhæng med MED-udvalgenes årshjul for mødeplanlægning, herunder APV, trivselsmåling, årlig arbejdsmiljødrøftelse med videre. 6 // Fra fravær til nærvær
Download PDF fil