1 Brug af flere faggrupper i opgaveløsningen REKRUTTERINGS- OG KOMPETENCE UDFORDRINGER er kommet for at blive. Der er et stor arbejdspres på regionens arbejdspladser, hvilket gør det nødvendigt med et løbende fokus på, hvordan vi kan løse regionens kerneopgaver og sikre, at der er den nødvendige ”kompetencekapacitet”. Der er brug for at finde nye løsninger. Blandt andet ved at se på, hvordan man indenfor rammerne, kan forløse, udvikle, fastholde og tiltrække de rigtige kompetencer. Det er ikke let. Det kræver vilje mod og optimisme at finde nye veje. I flere tilfælde er der brug for at gentænke organisering, processer og strukturer for at sikre de kompetencer, der er brug for nu og i fremtiden. Der er mange og gode eksempler på regionens sygehuse og i Psykiatrien. Der er fundet løsninger med fleksibel brug af faggrupper. Nogle løsninger er fundet i situationer, hvor der har været mangel på kompetencer – andre er fundet, fordi det bare giver god mening at bruge de kompetencer, som forskellige faggrupper har. Alt sammen til gavn for patienterne og til gavn for et arbejdsmiljø præget af ansvarlighed overfor opgaven og respekt for forskellige kompetencer. Eksempler på brug af flere baggrupper er indhentet i efteråret 2018 og præsenteres her. Eksemplerne viser et billede af en vilje og evne til at finde innovative løsninger på de rekrutterings- og kompetenceudfordringer, der presser driften. Der er en tydelig erkendelse af, -at udfordringer skal opfattes bredere end en personalemangel, men også som en mangel på kompetencer. Eksemplerne viser også, at man allerede flere steder arbejder med nye strukturer, processer og måder at samarbejde på. Der afprøves ting, der forløser, udvikler og fastholder det potentiale og de kompetencer, der er brug for – enten direkte ved, at nye faggrupper får nye opgaver eller mere indirekte ved, at flere faggrupper finder nye veje sammen. Der er dog et problem: eksemplerne er spredt og dermed skjult for de enheder, der har brug for inspiration og brug for hjælp til netop deres kompetence- og rekrutteringsudfordringer. For at imødegå den udfordring og i ønsket om at udbrede alle de gode tiltag, der er på sygehusene og i Psykiatrien er eksemplerne samlet i en rapport. Indsatsen ”Brug af flere faggrupper” fortsætter i en treårig periode. I første omgang vil eksemplerne blive fulgt op lokalt på sygehusene og i Psykiatrien. Det vil ske på en måde, der gør det muligt at få svar på, hvilke barriere, der eventuelt står i vejen, når man vil implementere løsningerne. Formålet er inspirere, og samtidig danne et billede af de forhold, der skal arbejdes med, hvis man vil gøre det muligt at følge eksemplerne. Der kan f.eks. være udfordringer af organisatorisk eller strukturel art, der står i vejen. Den samlede rapport kan ses på Region Sjællands intranetside www.regionsjaelland.dk/faggrupper REKRUTTERINGS- OG KOMPETENCEINDSATSER 2018 Brug af flere faggrupper i opgaveløsningen A F R A P P OR T E R I N G | DE R IG T IGE KOM P E T E N C E R N U O G I F R E M T I DE N 5
Download PDF fil