Indledning Denne politik beskriver indsats mod krænkende handlinger i Region Sjælland samt de selvejende institutioner, som Region Sjælland har indgået driftsoverenskomst med. Krænkende handlinger er en samlebetegnelse for vold, trusler om vold, mobning og chikane, og denne politik beskriver ansvaret for arbejdet med at identificere, håndtere og forebygge arbejdsrelaterede krænkende handlinger. Krænkende handlinger kan udøves af patienter, klienter, beboere og pårørende mv., men kan også udøves af medarbejdere og ledere i regionen. Region Sjælland og de selvejende institutioner, som regionen har indgået driftsoverenskomst med, påvirkes af udviklingen i det omgivende samfund. Patienter, klienter, beboere og pårørende har til tider en ubehagelig optræden over for ansatte i regionen. Undersøgelser viser tillige, at mobning er et problem på mange danske arbejdspladser. Derfor er det vigtigt, at der er et vedvarende fokus på indsatsen mod krænkende handlinger. Formål Med udgangspunkt i Region Sjællands perso nalepolitik er formålet med denne politik at forebygge og beskytte medarbejderne mod krænkende handlinger i relation til deres arbejde. Politik for indsats mod krænkende handlinger skal medvirke til at sikre, at alle ansatte i regionen er bekendte med regionens holdning til krænkende handlinger og håndteringen af disse sager. Mål Det overordnede mål er at minimere risici for sundhedsskadelige påvirkninger relateret til krænkende handlinger, så de ansatte trygt kan gå på arbejde på Region Sjællands arbejdspladser. 3
Del
Print
Download PDF fil