Indledning De ansattes beklædning og fremtoning er et af de første indtryk patienter, klienter og borgere får i deres kontakt med arbejdspladserne i Region Sjælland. Det er derfor væsentligt, at såvel beklædning og fremtoning medvirker til at signalere de værdier, som Region Sjælland ønsker at være kendt for. Hertil kommer, at der er krav til hygiejne i forbindelse med iværksættelse af den Danske Kvalitetsmodel på sygehus- og psykiatriområdet. Definition Region Sjælland anvender følgende definition jf. Sundhedsstyrelsen: »Ordet arbejdstøj benyttes bredt om det tøj, man har på, når man arbejder. En arbejdsdragt er den beklædning, man har iført sig eller eventuelt taget ud over sit eget tøj for at beskytte sig selv og andre mod overførsel af smitstoffer. Ud over arbejdsdragten kan man anvende personlige værnemidler, tilbehør til arbejdsdragten samt overtøj.«1 Formål Med udgangspunkt i Region Sjællands Personale politik skal beklædnings- og fremtoningspolitikken bidrage til: • at de ansatte med deres fremtoning og adfærd signalerer professionalisme, troværdighed og tillid • at patienter/klienter, besøgende, leverandører og ansatte beskyttes mod smittespredning • standardisering i henhold til »vejledning om arbejdstøj inden for sundheds- og plejesektoren«, hvor det er relevant Fremadrettet anvendes ordet beklædning om såvel om arbejdstøj som arbejdsdragt. Indhold Alle ansatte i Region Sjælland er omfattet af politikken. Da Region Sjælland løser mange forskelligartede opgaver, vil der være forskellige krav i forhold beklædning og fremtoning, beskyttelse mv. I de enheder, hvor der er kontakt til patienter og klienter vil der være særlige krav til hygiejnen omkring beklædningen og evt. tilbehør med henblik på forhindring af smittespredning til patient/klient og ansatte, samt fra bopæl til arbejdsplads og omvendt. 1 Sundhedsstyrelsens vejledning om arbejdsdragter inden for sundheds- og plejesektoren januar 2010 2 Beklædnings- og fremtoningspolitik - april 2010
Download PDF fil