MED-Hovedudvalget – august 2008 5 Håndtering af arbejdsbetinget stress På trods af alle gode intentioner viser erfaringen, at der hos enkelte leder og medarbejdere kan opstå kronisk stress. Det er både lederens, kollegers og medarbejderens ansvar at bidrage til den fælles trivsel, ligesom det er både lederens og medarbejderens ansvar at reagere, hvis de observerer tegn på kronisk stress, som fx længerevarende ændringer i adfærd eller fysiske tilstand eller andre negative påvirkninger. Den enkelte leder og medarbejder bør være opmærksom på sin krops signaler og reagere, hvis der viser sig tegn på stress, og gøre sin leder opmærksom på problemet. Oplever en leder, at en medarbejder har ændret adfærd over en længere periode, indbyder nærmeste leder medarbejderen til en samtale. Samtalen har til formål at afdække eventuelle problemer og finde løsninger. Løsninger kan være fleksibel arbejdstilrettelæggelse, støtte til prioritering af opgaver, hjælp til at kontakte læge og/eller psykologbistand. Konstaterer en medarbejder, at en kollega har vist ændringer i adfærd, kan det være en god idé at spørge, om den pågældende befinder sig godt, og om vedkommende har brug for hjælp. Driftsenhedernes og tværgående enheders retningslinjer Politik for indsats mod arbejdsbetinget stress fastlægger den generelle politik og ramme for, hvor-dan vi i Region Sjælland forholder os til problemstillingen. De mere konkrete retningslinjer for forebyggelse, identificering og håndtering af arbejdsbetinget stress drøftes og udarbejdes i de enkelte driftsenheder og tværgående enheder på Område-Med-, Afdelings-Med- og Arbejdspladsforumsniveau. Politik for indsats mod arbejdsbetinget stress er et levende dokument, som kan understøtte driftsenhedernes og tværgående enheders arbejde med indsatsområdet vedr. stress, som MED-Hovedudvalget har udpeget som et indsatsområde i 2008 og 2009. Politikken tilrettes og drøftes i forbindelse med at MED-Hovedudvalget gør status på indsatsområderne. Vedtaget den 27.08.2008 MED-Hovedudvalget
Download PDF fil