Region Sjælland stærke forskningsmiljøer som Center for Evidensbaseret Psykiatri og Center for Forskning i Personlighedsforstyrrelser - begge forankret i Psykiatriske Forskningsenhed. 2. Hjemtag af specialiserede behandlinger - forskningsunderstøttelse I løbet af de kommende år vil SUH fortsætte med at øge specialiseringsgraden gennem hjemtag af specialiserede behandlinger, så regionens borgere i endnu højere grad kan blive behandlet i regionen. Specialiseret forskning på internationalt niveau er en afgørende forudsætning for at bibeholde og øge specialiseringsudbuddet. 3. Lægeuddannelse I sensommeren 2018 blev det besluttet, at der skal etableres et selvstændigt kandidatspor på medicinstudiet ved Københavns Universitet i Region Sjælland fra forårssemestret 2019. Uddannelsen, som begynder med 5. semester på kandidatdelen, udrulles pr. 1. februar 2019 og er herefter fuldt implementeret i løbet af nogle få år. ”Region Sjælland Sporet” ses som hjørnestenen i at etablere sammenhæng mellem klinik, forskning og uddannelse på fremtidens universitetshospital og involverer alle sygehusene i regionen. Ligeledes skal psykiatrien integreres bedre med lægeuddannelsen med henblik på at sikre forskningsbaseret uddannelse og fremtidig rekruttering. Herigennem vil Region Sjællands forskningsprofil, uddannelsesprofil og kliniske profil med patienten i centrum være bærende i samspil med kommende speciallæger i Region Sjælland. 18
Download PDF fil
Indholdsfortegnelse