Andelen af overvægtige er større blandt mænd end kvinder, men blandt de overvægtige er der en større andel af kvinderne, som selv vurderer, at deres vægt er for høj, som ønsker at tabe sig, og som ønsker hjælp til det. Overvægt er mest udbredt blandt borgere over 35 år og under 80 år. Andelen af overvægtige, der ønsker hjælp til at tabe sig, er derimod størst blandt borgere under 35 år. Forekomsten af svær overvægt er større blandt borgere med kortere uddannelse sammenlignet med borgere med længere uddannelse. Det er især overvægtige borgere med kort uddannelse, som er blevet rådet af deres læge til at tabe sig, og som har fået information om muligheden for hjælp til det. Det er derimod især de overvægtige med lange uddannelser, som er motiveret for at tabe sig. Svær overvægt er mest udbredt blandt borgere med dansk baggrund og mindst udbredt blandt borgere med ikke-vestlig baggrund. Blandt overvægtige er borgere med ikke-vestlig baggrund mindst motiveret for at tabe sig. Det er imidlertid især borgere med ikke-vestlig baggrund, som er blevet informeret om muligheden for at få hjælp til at tabe sig. Rygning Kapitel 8 • Knap hver femte borger ryger dagligt. Andelen af dagligrygere falder ikke længere • Passiv rygning og rygning indendørs i hjemmet er langt mindre udbredt i 2017 end i 2010 Mere end halvdelen af borgerne i Region Sjælland er rygere eller tidligere rygere. I alt 18,6 pct. er dagligrygere, og halvdelen af dem er storrygere (ryger dagligt 15 cigaretter eller mere). Andelen af dagligrygere faldt fra 2010 til 2013, men faldet er ikke fortsat fra 2013 til 2017. Ikke-rygerne udsættes sjældnere for passiv rygning end tidligere, og andelen af borgere, der bor i hjem med indendørs rygning, er halveret siden 2010. Der ryges dog fortsat indendørs i omtrent hver tiende borgers hjem, men kun i hvert tyvende hjem med børn. Knap tre ud af fire dagligrygere ønsker at holde op med at ryge, og knap hver tredje dagligryger ønsker at få hjælp til et rygestop. Knap halvdelen af dagligrygerne har fået information om muligheden for at få hjælp til rygestop, men kun én ud af seks har fået information fra deres egen læge. Der er en større andel af mænd end kvinder, som ryger dagligt (især storrygere) og en større andel af mænd, som tidligere har røget. Der er også en større andel af mænd end kvinder, der bruger ecigaretter dagligt. Andelen af dagligrygere og storrygere er mest udbredt blandt borgere i alderen 45-64 år, mens andelen af tidligere rygere er mest udbredt blandt borgere over 65 år. Andelen af borgere, som aldrig har røget, er størst blandt borgere under 25 år, men det er samtidig især dem under 25 år, som ryger lejlighedsvist. Daglig, passiv rygning er også mest udbredt blandt unge under 25 år. Ønske om rygestop er mest udbredt blandt dagligrygere under 55 år. Der er en meget markant social ulighed i forekomsten af rygning. Både daglig rygning og passiv rygning er langt mere udbredt blandt borgere udelukkende med grundskoleuddannelse end blandt borgere med videregående uddannelser. Den sociale ulighed i rygning viser sig også på tværs af kommuner med forskellige socioøkonomiske vilkår. Alkohol og euforiserende stoffer Kapitel 9 • Hver femte borger har en problematisk alkoholadfærd • Andelen af borgere med problematisk alkoholadfærd er faldet siden 2013 Knap hver tredje borger i Region Sjælland med en problematisk alkoholadfærd vurderer selv, at deres alkoholvaner er ufornuftige. Hver femte ønsker også at nedsætte sit forbrug, mens kun 4,4 pct. også ønsker at få hjælp til det. Blandt borgere med 10 SUNDHEDSPROFIL 2017n REGION SJÆLLAND
Del
Print
Download PDF fil